Sådan designes feltforskning til pålidelige og gyldige resultater

Definition af forskningsmål og -spørgsmål

Klart at definere forskningsmålene og spørgsmålene er det første og mest kritiske skridt. Disse mål tjener som kompas, der styrer hele forskningsprocessen. Uden en klar retning kan forskningen blive ufokuseret og give tvetydige resultater.

Begynd med at identificere det specifikke problem eller fænomen, du ønsker at undersøge. Hvad er de vigtigste spørgsmål, der skal besvares? Sørg for, at dine forskningsspørgsmål er specifikke, målbare, opnåelige, relevante og tidsbestemte (SMART).

For eksempel, i stedet for at spørge “Hvordan bruger folk offentlig transport?”, ville et mere fokuseret spørgsmål være “Hvad er de primære motivationer for, at beboerne i City X bruger bussystemet i myldretiden på hverdage?”. Denne specificitet gør forskningen mere overskuelig og resultaterne mere meningsfulde.

Valg af forskningsdesign

Forskningsdesignet er den overordnede strategi, du vil bruge til at besvare dine forskningsspørgsmål. Der er flere fælles forskningsdesign, der er egnet til feltforskning, hver med sine egne styrker og svagheder. At vælge det rigtige design er afgørende for at opnå pålidelige og valide data.

• Etnografi: Dette involverer at fordybe dig i den kultur eller det samfund, der studeres. Det kræver langsigtet observation og deltagelse at forstå de sociale dynamikker og kulturelle normer.
• Case Study: En detaljeret undersøgelse af et specifikt tilfælde eller fænomen inden for dens virkelige kontekst. Dette design er nyttigt til at udforske komplekse problemstillinger og generere dybdegående indsigt.
• Grounded Theory: Denne tilgang har til formål at udvikle teorier baseret på data indsamlet i feltet. Dataindsamling og -analyse foregår samtidigt, med den nye teori, der styrer yderligere dataindsamling.
• Action Research: En samarbejdstilgang, der involverer samarbejde med interessenter for at løse et specifikt problem eller forbedre en bestemt situation. Forskningen udføres i cyklusser af planlægning, handling, observation og refleksion.

Overvej arten af ​​dit forskningsspørgsmål, de tilgængelige ressourcer og de etiske overvejelser, når du vælger et forskningsdesign. Et velvalgt design vil maksimere chancerne for at opnå meningsfulde og troværdige resultater.

Valg af dataindsamlingsmetoder

At vælge passende dataindsamlingsmetoder er afgørende for at indsamle den information, der er nødvendig for at besvare dine forskningsspørgsmål. Valget af metoder bør stemme overens med dit forskningsdesign og arten af ​​de data, du søger at indsamle. Kombination af flere metoder kan ofte give en mere omfattende forståelse.

• Observationer: Systematisk observation og registrering af adfærd, begivenheder eller interaktioner i felten. Dette kan ske gennem deltagende observation (hvor forskeren deltager aktivt i omgivelserne) eller ikke-deltagende observation (hvor forskeren observerer på afstand).
• Interviews: Gennemførelse af strukturerede, semistrukturerede eller ustrukturerede interviews med enkeltpersoner eller grupper for at samle deres perspektiver, erfaringer og meninger. Omhyggeligt udformede interviewspørgsmål er afgørende for at fremkalde rige og relevante data.
• Undersøgelser: Administration af spørgeskemaer til en stikprøve af deltagere for at indsamle kvantitative data om deres holdninger, overbevisninger eller adfærd. Undersøgelser kan udføres online, personligt eller via mail.
• Dokumentanalyse: Undersøgelse af eksisterende dokumenter, såsom rapporter, optegnelser eller artefakter, for at få indsigt i den kontekst, der studeres. Denne metode kan give værdifuld historisk og kontekstuel information.

Pilottestning af dine dataindsamlingsinstrumenter (f.eks. interviewguider, spørgeskemaundersøgelser) er afgørende for at sikre, at de er klare, forståelige og effektive til at indsamle den ønskede information.

Sikring af pålidelighed og validitet

Reliabilitet og validitet er to nøglekriterier for evaluering af forskningens kvalitet. Reliabilitet refererer til resultaternes konsistens og stabilitet, mens validitet refererer til nøjagtigheden og sandfærdigheden af ​​resultaterne. At stræbe efter både pålidelighed og validitet er afgørende for at producere troværdig og troværdig forskning.

For at øge pålideligheden:

• Brug standardiserede dataindsamlingsprocedurer.
• Træn dataindsamlere grundigt.
• Anvend inter-bedømmers pålidelighedstjek.
• Dokumenter din forskningsproces omhyggeligt.

For at øge gyldigheden:

• Brug triangulering (indsamling af data fra flere kilder eller metoder).
• Udfør medlemskontrol (del dine resultater med deltagerne for at få feedback).
• Ansæt langvarigt engagement i feltet.
• Håndter potentielle skævheder eksplicit.

Ved nøje at overveje og adressere potentielle trusler mod pålidelighed og validitet, kan du øge tilliden til dine forskningsresultater.

Dataanalyseteknikker

Valget af dataanalyseteknikker afhænger af typen af ​​indsamlet data og de forskningsspørgsmål, der behandles. Kvalitativ dataanalyse involverer typisk at identificere mønstre, temaer og betydninger i dataene, mens kvantitativ dataanalyse involverer brug af statistiske metoder til at analysere numeriske data.

Almindelige kvalitative dataanalyseteknikker omfatter:

• Tematisk analyse: Identifikation af tilbagevendende temaer eller mønstre i dataene.
• Indholdsanalyse: Systematisk analyse af indholdet af tekst eller andre former for kommunikation.
• Diskursanalyse: Undersøgelse af sproget brugt i en bestemt kontekst for at forstå dets sociale og kulturelle betydninger.

Almindelige kvantitative dataanalyseteknikker omfatter:

• Beskrivende statistik: Opsummering og beskrivelse af dataens hovedtræk (f.eks. middelværdi, median, standardafvigelse).
• Inferentiel statistik: At gøre slutninger om en population baseret på en stikprøve af data (f.eks. t-test, ANOVA, regressionsanalyse).

Uanset de anvendte teknikker, er det vigtigt at dokumentere din dataanalyseproces klart og gennemsigtigt.

Etiske overvejelser

Etiske overvejelser er altafgørende i feltforskning. Forskere har et ansvar for at beskytte deltagernes rettigheder og velbefindende. Dette omfatter indhentning af informeret samtykke, opretholdelse af fortrolighed og undgåelse af skade.

Vigtige etiske principper at overveje:

• Informeret samtykke: Deltagerne bør informeres fuldt ud om formålet med forskningen, de involverede procedurer og deres ret til at trække sig tilbage til enhver tid.
• Fortrolighed: Beskyttelse af deltagernes privatliv ved at holde deres identiteter og personlige oplysninger fortrolige.
• Anonymitet: Sikring af, at deltagere ikke kan identificeres ud fra de indsamlede data.
• Fordel: Maksimerer fordelene ved forskningen og minimerer potentiel skade.
• Retfærdighed: Sikring af, at fordelene og byrderne ved forskningen fordeles retfærdigt blandt alle deltagere.

Indhentning af etisk godkendelse fra et institutionelt revisionsudvalg (IRB) er ofte påkrævet, før der udføres feltforskning, især hvis det involverer menneskelige forsøgspersoner.

Rapportering og formidling af fund

Det sidste trin i feltforskningsprocessen er at rapportere og formidle dine resultater. Dette indebærer at skrive en klar og kortfattet forskningsrapport, der opsummerer dine forskningsmål, metoder, resultater og konklusioner. Rapporten bør være tilgængelig for et bredt publikum, herunder akademikere, praktikere og politiske beslutningstagere.

Overvej følgende, når du skriver din forskningsrapport:

• Angiv tydeligt dine forskningsspørgsmål og -mål.
• Beskriv dine undersøgelsesmetoder i detaljer.
• Præsentér dine resultater på en klar og organiseret måde.
• Diskuter konsekvenserne af dine resultater.
• Anerkend eventuelle begrænsninger af din forskning.

Formid dine resultater gennem forskellige kanaler, såsom akademiske tidsskrifter, konferencer, rapporter og præsentationer. At dele dine forskningsresultater kan bidrage til at fremme viden og informere om politik og praksis.